HeyBetty

Privatlivspolitik

Version 1. oktober 2026

Denne politik forklarer, hvilke oplysninger HeyBetty behandler og hvorfor.

Konto og login

HeyBetty gemmer et internt konto-id, dit valgte visningsnavn, dit valgte sprog, et eventuelt profilbillede, dine tilknyttede login-identiteter (en email eller brugerid) samt version og tidspunkt for din accept.

Væddemål og beskeder

Vi gemmer de tekster, som deltagerne skriver til et væddemål, deltagernes kontoreferencer, aftaler, synlighed, status, svarfrister, resultater og indfrielse. Vi gemmer også nødvendige beskeder og om de er læst. Deltagere kan anmelde et væddemål privat til gennemgang; anmeldelsen knytter væddemålet til anmelderen og registrerer behandlingens status. Nye væddemål er offentlige via et unoteret link, medmindre opretteren vælger privat. Alle med linket til et offentligt væddemål kan læse den deltagerrettede visning; væddemålet vises ikke i en oversigt eller søgning. Hver deltager kan gøre det privat, mens offentlig deling igen kræver begges godkendelse. Et åbent forslag kan gennemgås via linket, selv når det er sat til privat. Beskeder, anmeldelser og loginoplysninger er ikke del af den offentlige visning.

Leverandører

HeyBettys leverandører til visning, data og email udsendelse behandler de nødvendige tekniske oplysninger efter deres rolle og i overenstemmelse med GDPR og ISO27001. HeyBettys centrale appdata opbevares i EU, med undtagelse af emailudsendelse, hvor leveringsdata opbevares i USA. Email i HeyBetty bruges udelukkende til kommunikation af one-click login. Annonceleverandører er beskrevet særskilt nedenfor.

Besøgsstatistik

HeyBetty bruger Vercel Web Analytics til at se antal besøg og sidevisninger samt overordnede oplysninger om henvisninger, land, enhed og browser. Tjenesten bruger ikke cookies til besøgsstatistik. Vi sender ikke væddemåls-id'er, invitationskoder, login-koder eller URL-parametre i analysehændelser; sider med væddemål registreres kun som en fælles sidetype. Statistikken er adskilt fra Google AdSense og bruges til at forstå brugen af HeyBetty.

Annoncer og cookies

HeyBetty viser annoncer fra Google AdSense på udvalgte sider. Google og de annonceteknologipartnere, der er angivet i den særskilte samtykkemeddelelse, kan modtage tekniske oplysninger som din IP-adresse, oplysninger om browser og enhed, identifikatorer og sidens adresse. Hvor annoncer vises ved et væddemål, kan det synlige indhold, som deltagerne har skrevet, også blive tilgængeligt for annoncesystemer. Cookies eller lignende teknologier kan bruges til at vise og måle annoncer, begrænse gentagelser, forebygge svindel og, hvis dine valg tillader det, tilpasse annoncer ud fra aktivitet på dette og andre websites.

Du kan give samtykke, afvise eller administrere annonceformål i Googles særskilte samtykkemeddelelse. Accept af HeyBettys vilkår og privatlivspolitik er ikke samtykke til annoncering. Brug Indstillinger for privatliv og cookies nederst på siden til at ændre eller trække dit valg tilbage.

Opbevaring og dine valg

Du kan slette et væddemål, før en anden deltager er kommet med. Når I er to deltagere, kan I først anmode om sletning efter fælles annullering. Den anden deltager skal godkende sletningen, som fjerner væddemålet og dets beskeder fra HeyBetty for jer begge. Du kan også slette din konto fra din profil. HeyBetty fjerner dit login, dine profiloplysninger og alle væddemål, som din konto deltager i, også delte væddemål, for begge deltagere. Kontakt HeyBetty, hvis bestemt indhold skal gennemgås. Kopier, som allerede er delt uden for HeyBetty, og eksisterende sikkerhedskopier kan ikke trækkes tilbage med det samme.

Sikkerhed og begrænsninger

Links til væddemål bruger tilfældige id'er, som er svære at gætte, men alle, der får eller videresender et offentligt link, kan læse væddemålet. Private accepterede væddemål kræver deltagerlogin; et åbent forslag kan stadig gennemgås via linket. Ingen internettjeneste kan garantere fuldstændig sikkerhed. Skriv ikke hemmelige eller særligt følsomme oplysninger i et væddemål.